Alle kan opleve bekymring eller let angst i pressede situationer, og hver femte dansker får på et tidspunkt i livet en angstlidelse.
Når angsten bliver til en lidelse og begrænser dit liv, er det vigtigt at gøre noget ved det.
Angst er grundlæggende en helt normal følelse, der fungerer som er del af vores naturlige alarmberedskab.
Hvornår er angst et problem?
- Når du bruger meget energi på unødige ængstelser og overdrevne bekymringer om forfærdelige ting, der kan ske.
- Når angst og uro begrænser din hverdag,
- Når angst betyder, at du forsøger at undgå bestemte situationer.
- Når angst fylder så meget, at din arbejdsevne bliver påvirket.
- Når du isolerer dig, og dine sociale evner bliver indskrænket.
- Når du oplever håbløshed og eventuelt har selvmordstanker.
Når du har angst kan du agere på bestemte måder, der umiddelbart letter angsten. Men i mange tilfælde vedligeholder det angsten.
Angstlidelser
En angstlidelse betyder, at det naturlige alarmberedskab er blevet for sensitivt. Du bliver bange for ting, som reelt ikke er farlige.
Alle angstlidelser kan variere i sværhedsgrad og omfang. De kan også optræde samtidig.
Panikangst er angst, der kommer pludseligt, med overvældende og skræmmende fysiske symptomer som f. eks hjertebanken, åndenød og smerter i brystet. Da de fysiske symptomer opleves som kraftige, går personen ofte i panik.
Fobisk angst er angst for bestemte situationer, objekter eller steder. Eksempelvis angst i sociale situationer (social angst), angst for åbne områder (agorafobi), angst for små lukkede rum (klaustrofobi). Det kan også være fobi i forbindelse med dyr, mad, højder etc. Der er tale om en overdreven angst, som personen godt ved er urimelig, men som alligevel ikke kan beherskes.
Generaliseret angst er kendetegnet ved en vedvarende tendens til at bekymre sig om det meste. Angsten er ikke begrænset til én bestemt problematik eller situation. Der er ofte flere bekymringer, der både handler om én selv eller ens nærmeste. Fysiske symptomer med hjertebanken, svimmelhed, anspændthed er ofte til stede.
Helbredsangst kaldes også for sygdomsangst. Personen har en overdreven opmærksomhed på kropslige symptomer og er angst for sygdomme og for at fejle noget alvorligt. De normale kropslige fornemmelser og bekymringer bliver tolket som tegn på sygdomme.
Eksistentiel angst kan opstå, når tilværelsen bliver for overvældende. Det kan være i forbindelse med alvorlig sygdom, dødsfald af nærtstående, at blive ældre etc. I situationer, hvor personen kan blive i tvivl om, hvilken retning livet går i. Eksistentiel angst kan også være en sund og konstruktiv angst, som kan danne grobund for personlig vækst.
OCD er en angstlidelse med tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Tvangstankerne handler ofte om en frygt for, at der kan ske noget med én selv eller andre. Tvangshandlingerne er et forsøg på at forhindre, at der sker noget forfærdeligt, hvilket på kort sigt reducerer angsten for personen. Typiske tvangshandlinger kan f. eks være hyppig håndvask, at undgå at røre visse genstande eller at røre ting et vist antal gange. Tvangstankerne er ofte pinefulde, da personen rationelt er bevidst om, at de er overdrevne.
Behandling for angst
Behandlingen af angst afhænger af angsttypen. Dog er angst en af de lidelser, hvor psykoterapi virker bedst.
Vi identificerer sammen de tanker og handlinger, som er med til at vedligeholde din angst, og lægger en plan, for hvordan du kan ændre din adfærd.
Gennem terapien kommer du til at kende dig selv bedre og får nogle anvendelige redskaber, som du kan anvende fremadrettet. Når du får tillid til din egen kontrol over angsten, kan du nemlig droppe din undgåelsesadfærd og leve på en måde, du har lyst til.
En del af terapien vil omhandle:
- Angstreducerende teknikker.
- At nærme dig det, du er angst for og lære at være i det (eksponering).
- Identificering af tidlige symptomer og tilbagefaldsforebyggelse.
Mindfulness kan anvendes som en del af terapien. Her lærer du gennem øvelser at være mere tilstede i nuet. Du lærer at distancere dig mere til dine tanker, så du ikke føler trang til at handle på dem.
De kognitive terapeutiske metoder, som jeg praktiserer, er alle virksomme mod angst. Dem kan du læse mere om under metoder.
